Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P. Politikens Forlag 2009. 486 sider, 300 kr.

En grum og skræmmende historie. Hovedpersonen er en psykopat, der igennem mange år har ernæret sig ved kidnapning. Hver gang er det to søskende han bortfører, og hver gang er de hentet fra en familie, der tilhører en af de lukkede, sorte sekter. Her findes både store børneflokke og et miljø, hvor en teenager kan forsvinde, uden at der stilles yderligere spørgsmål, blot de tilbageblevne fortæller, at den borteblevne er udstødt på grund af en eller anden usædelig vandel. Det er en vigtig del af psykopatens koncept, dels fordi han efter en uhyrlig barndom hos en sadistisk frimenighedspræst ønsker at hævne sig på al religion, dels fordi han hver gang bruger samme fremgangsmåde: Når løsesummen er betalt, får forældrene det ene barn tilbage med besked om, at det andet er slået ihjel, og at deres øvrige børn vil lide samme skæbne, hvis politiet bliver indblandet. Det har virket gennem mange år. Forbrydelserne er gennemført, men politi og offentlighed har intet hørt om dem.

Og så er der dog en af de bortførte unge, der fik held til at skrive et desperat nødskrig og få det af sted som flaskepost. Den ender en halv snes år senere hos den intelligente og uomgængelige politikommissær Carl Mørck, der er rangeret ind på et sidespor med kun to underordnede, som sammen med ham skal tage sig af ældre uopklarede sager. De to er en praktisk medhjælp, Assad der er flygtning fra mellemøsten, og en uvorn ung politiassistent Rose. Det er et festligt par, og Assad, hvis baggrund Mørk ikke kender og ikke kan gennemskue, viser sig at have mange færdigheder, der kommer efterforskningen til gode.

Bogen rummer spænding på alle hylder. Klassisk krimispænding, når det gælder de gentagne forsøg på at tyde det gamle, halvt udviskede brev. Neglebidende spænding, da trioen bliver klar over, at galningen på ny har fat i to gidsler, og at det er et spørgsmål om tid, før den ene vil miste livet. Og cliff-hanger spænding, da to kvinder forsøger at skygge et eksprestog, hvor gidslernes far sidder med løsesummen i en rygsæk og besked om at kaste sækken ud på et bestemt signal. Her kan tv-filmenes trivielle biljagter gå hjem og lægge sig – en helt original forfølgelsesscene, som er skrevet funklende flot.

Plottet kender læseren på forhånd, men opklaringen byder på masser af overraskelser og intelligent politiarbejde. Dertil kommer en del grov og sort humor, der dygtigt er bygget sammen med den realistisk skildrede grusomhed. Og som sagt spænding, som det sjældent ses i en dansk krimi.

Anbefales.