Kim Michael Alberg: Smilenes land. Mellemgaard 2004. 333 sider, 189 kr.

Den smukke tyveårige Stephanie fra Aalborg anholdes i lufthavnen i Bangkok, da tolderen finder et parti hash i hendes kuffert. For hende bliver det til et årelangt, ydmygende fængselsophold, hvor hun trues af brutalt personale, af ondskabsfulde lesbiske medfanger og især af den modbydelige politichef Noah – romanens korrupte skurk, der naturligvis var den, der sørgede for, at hashen blev plantet i hendes bagage.

Stephanies far, den sindige kriminalassistent Michael, iler datteren til undsætning. Han opnår orlov og søger så i Thailand at finde beviser, der kan gøre det muligt at få rejst sagen på ny og at få dommen omstødt. Michael bistås af den sympatiske unge ambassadesekretær Jesper.

Der er til både gaden og gården i Albergs debutroman. Plottet er basalt set godt. Der er spændende detektivarbejde, både i Michaels anstrengelser og i den efterforskning, som thai-politiet indleder, da de mistænker Michael for mordet på et kronvidne. Der er klaustrofobisk uhygge i beskrivelsen af Stephanies fængselsmareridt. Der er overbevisende redegørelse for korruptionen i et samfund, hvor man i sidste ende kan købe hvad som helst. Derimod føler læseren sig ikke overbevist af den klichéagtige beskrivelse af Noah og hans sadistiske ondskab. Det er heller ikke plausibelt, at Stephanies mor i mandens fravær etablerer et forhold til en mand, der viser sig at være heroinhandelens danske bagmand (og sågar også er adoptivfar til Stephanies kæreste, som kujonagtigt stak af, da fælden klappede om Stephanie). Det er ligeledes for meget af det gode, når flere i sig selv spændende scener suppleres med ekstra effekt i form af en ildkamp eller en desperat flugt. Og endelig kvæles læseren i mange passager af overdrevent detaljerede forklaringer og beskrivelser, ligesom man trættes af et sprog, der sine steder er fladt og klichébefængt.

Thailand er ifølge rejsebureauerne ”smilenes land”. Alberg spiller kløgtigt på modsætningen mellem den imødekommende overflade og på den anden side den foragt for europæisk kultur, som måske skjuler sig bag det asiatiske smil. Det skal så ikke regnes ham til last, at turistidyllen forsvandt fra bevidstheden, da naturkatastrofen i julen 2004 udslettede flere af de lokaliteter, han har henlagt handlingen til – og gav romanens titel en absurd klang.

De gode ting i ”Smilenes land” bør nok veje tungest. Alberg er en lovende debutant, og man ser gerne nye, strammere fortællinger fra hans hånd.