Lone Andrup: QI 503. Forfatterforlaget Attika 2001. 276 s. 279 kr.

Den kryptiske titel er såmænd blot koordinaterne for morgenflyet fra den vestjyske lufthavn til Kastrup. Maskinen styrter ned straks efter starten, og samtlige 15 ombordværende omkommer. Politiet fra Holstebro og retsmedicinerne skal naturligvis identificere de dræbte og underrette de pårørende, men fra begyndelsen suppleres de med folk fra Rigspolitiets rejseafdeling og fra efterretningstjenesten. Der kan jo være tale om en forbrydelse, måske endda en terroraktion.

Romanen følger rejseholdets velanskrevne Thorkild Østergaard, der har erfaring nok til at vide, at han må dæmpe sin sædvanlige stil, hvis han skal opnå kontakt med de sindige vestjyder. Og det bliver nødvendigt, for de tekniske undersøgelser afslører (og obduktionerne bekræfter), at ulykken skyldtes en eksplosion i flyets lastrum. Der er med andre ord tale om en drabssag. Det klassiske problem er så, hvem af de omkomne der var det tilsigtede offer. Østergaard skal grave dybt i de enkeltes privatliv og fortid, før der dukker nogle mulige svar op på det spørgsmål. Naturligvis med risiko for fejltagelser og vildspor - og lettere bliver det ikke, da en forførende dame dukker op, måske med mindre reelle hensigter. Østergaard falder for hende, hvilket ikke blot er uprofessionelt, men også stressende for ham selv, da han ikke vil ud af sit ægteskab med Gudrun (skønt læseren synes, han skulle benytte den først givne chance!).

Alt det er godt nok. Overbevisende redegørelse for et omfattende politiarbejde, interessante skildringer af mennesker, hvis livsstil som nævnt ligger et godt stykke fra detektivens - og i lange passager en ikke ringe spænding. Problemet er, at de mange forgæves afhøringer (og Østergaards endeløse kørsel i det magtfulde landskab) ikke rigtig hjælper plottet på vej. Først sent bliver det alvor, og da japper Lone Andrup desværre. Hun har brygget en udmærket intrige sammen, men læseren får ikke tilstrækkelig forklaring, blot besked om, at to personer er taget i forvaring. Man kan gætte sig til en del af det, der er sket, men den ene anholdelse er uforståelig (både hvad politiet mistænker den pågældende for, og hvilke beviser en sigtelse kunne begrundes med). Ligeledes savnes en overbevisende redegørelse for dramatiske begivenheder undervejs. Den gælder motivet til et selvmord (det, der skrives, kan ikke sandsynliggøre, at et professionelt menneske med en veltrænet, stærk psyke skulle vælge den udvej). Og det gælder den unødigt spektakulære placering af et mordoffer, der kommer for dagen sidst i romanen - såvel som årsagen til, at Østergaard finder på at søge netop der).

Lone Andrup er professionel forfatter - hendes værkfortegnelse tæller et dusin bind inden for adskillige genrer, herunder en serie romaner med lærer Ellen Margrethe Jørgensen i hovedrollen. Dem har jeg ikke læst, de er i anmeldelser karakteriseret som “folkekomedier”, kun en enkelt med et kriminelt anslag i en bihandling. Med den baggrund tør man vel betragte “QI 503” som en genredebut. Og anskuet sådan er den mere end lovende. De påtalte mangler (set fra en krimilæsers synspunkt) skal ikke overskygge, at den et langt stykke ad vejen er underholdende læsning. Der er grund til at håbe, at Lone Andrup vil fortælle mere om Østergaard - gerne med større respekt for de “regler”, der gælder for genren. Det kan blive helt fremragende.