![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Ann Bilde: Bare en luder. Freja 2004. 179 sider, 199 kr. |
||||||
|
Endnu en roman om menneskehandel. Om unge østeuropæiske kvinder, der naivt går i skumle bagmænds fælder og ender som mishandlede prostituerede på danske bordeller og massageklinikker. Og det er aldeles berettiget at være vred over det, men der skal mere til end vreden, før det kan blive til en læseværdig historie. Den danske hovedperson er freelance fotografen Salome, der tilfældigt ser liget af en nøgen kvinde i et afsides bassin i Esbjerg Havn og naturligvis tager en stribe billeder. På vej hjem opdager hun, at hun bliver forfulgt af en mand – morderen? – og så beslutter hun at opklare den sag, også fordi politiet afviser ethvert kendskab til en forsvunden kvinde. De tager sig derimod af det brutale knivdrab på en prostitueret på en massageklinik, og også den sag må Salome rode sig ind i, for den sigtede er hendes ven og arbejdskammerat, journalisten Johannes. Det spor, som Salome følger, fører hende på en farefuld tur med en fiskekutter til Tallinn, hvor det – ikke overraskende – viser sig, at tingene hænger anderledes (og mere oprørende) sammen end Salome forventede. Det er dog ikke noget, som hun opklarer ved efterforskning og sporsøgning, det fremgår af en dagbog, som det første formodede offer har efterladt. Til gengæld får den karske sejltur sit – beskrivelsen strækker sig over 40 sider, med overisning, næsten forlis etc. Voldsomme effekter, men ikke noget, der har relevans for krimiplottet. Syntetisk spænding. Salome og hendes få tapre kammerater klarer skærene, skurkene får deres bekomst og der er happyend for nogle og tragisk afslutning for andre. Velment, men ikke synderlig interessant.
|
||||||