Sara Blædel: Hævnens gudinde. People’s Press 2009. 422 sider, 299 kr.

Nogle lømler bryder ind i en fest hos 12-årige Signe. De overfalder hendes mor, Britt, da hun vil vise dem bort. Signe løber efter hjælp – lige ud foran en bil. Hun bliver dræbt, og nogle dage efter indebrænder to af lømlerne, da de overnatter i et nærliggende bådehus. Ilden er påsat – er det Britt, der har været ”Hævnens gudinde”?

Sådan præsenteres plottet for kriminalassistent Louise Rick i Sara Blædels femte krimi. Louise er endda tæt på personligt at være involveret – hendes plejesøn Jonas var med til festen, og han nåede at ringe efter hendes hjælp, før det gik helt galt. Til gengæld har Louise ikke som ellers god bistand fra journalisten Camilla Lind, der med sønnen Markus er på afstresningsrejse i USA. Deres venindepludder er reduceret til mails og telefonsamtaler – og det er for denne læser et fremskridt.

Britt har ikke noget alibi, og da efterforskningen kører fast, er det hende, der arresteres og sigtes for mordbrand. Der er et par indicier, der kunne tale for hendes skyld, men ærlig talt ingen reelle beviser. Sara Blædel forsøger så at få læseren til at tro på, at Britt kunne være skyldig, ved at lad Louise overveje muligheden, vende og dreje den gang efter gang. Det holder ikke.

Sara Blædel skriver godt, miljøer og personer tegnes fortræffeligt, og hun er dygtig til at opbygge spænding. Plottets utroværdighed fremstår derfor først, når historien efter endt læsning tænkes igennem. Og det tager tid, for romanen er lang, dens substans taget i betragtning. Meget af tiden er dog vel anvendt.