Mogens Blom: Naboerne fra Bagdad. Forlaget Sohn 2008. 282 sider, 300 kr.

Historien er henlagt til det irakiske flygtningemiljø i Danmark – de få, der har opnået opholdstilladelse, og de mange, der har status som afviste asylansøgere og dermed er henvist til en fattig og ørkesløs tilværelse under stadigt pres for frivilligt at rejse tilbage. I miljøet findes også agenter for de forskellige grupper i Irak, ikke mindst folk, der arbejder for på ny at placere Sadam Husseins opløste Baath-parti som en central spiller i kampen om magten.

En ung flygtning myrdes brutalt – og da der kan være et racistisk eller indvandrerfjendsk motiv, henter kriminalpolitiet bistand fra efterretningstjenesten. Den begavede analytiker Martin Høgh og hans lige så intelligente kollega Benedikte Simonsen knyttes til holdet. Det bliver ret hurtigt klart, at der ikke blot er tale om et angreb fra nogle hjerneblæste skinheads, der vil holde kvarteret rent for fejlfarver. Sporene peger indad til irakiske kredse. Men det er lukket land. Angsten for politiet blander sig med angsten for de selvbestaltede magthavere, der ikke viger tilbage fra vold og drab. Opklaringsarbejdet belastes samtidig af, at efterretningstjenesten kun et stykke ad vejen kan spille med åbne kort. Der er ting, der ikke fortælles videre til kriminalpolitiet.

Plottet er godt, men noget kaotisk, fordi mange af de implicerede personer har en del at skjule. Det gælder som sagt politiets efterretningstjeneste, det gælder på det politiske plan, hvor veltalende folketingsmænd ikke blot appellerer til fremmedfrygten i vælgerkorpset, men også aktivt arbejder for at få de enkelte flygtninge presset ud af landet, og det gælder hos den dræbte unge mands familie og venner, der hurtigt er truet til tavshed – og til at levere de oplysninger, som skumle magthavere blandt flygtningene kræver.