Benni Bødker: Helvedesmaskinen. Forlaget Carlsen 2004. 283 sider, 259,50 kr.

Benni Bødker er allerede kendt som indsigtsfuld udgiver af ældre danske krimilitteratur. Nu forsøger han sig med fiktionen, og forsigtigt lægger han ud med en roman, der nok især sigter mod et ungdomspublikum, men som meget vel kan læses også af voksne krimielskere.

Scenen er København anno 1886. Den unge Emma driver et detektivbureau, assisteret af en gemytlig pensioneret overbetjent. I en af sine opgaver får hun kontakt med overklasseknægten Urban, der straks er totalt fascineret. Han sluger til sine forældres forbitrelse tidens kulørte hæfter, nu øjner han en chance for at prøve noget af spændingen af i virkelighedens verden. Emma lader lidt modvilligt drengen lege med, indtil hun indser, at den affære, hun tilfældigt har fået fat i en flig af, kan være for alvor farlig. Men Urban lader sig ikke sådan afvise.

Plottet er godt, også fordi det længe forvirrer både Emma og læseren. Tilsyneladende peger de få spor i vidt forskellig retning. Det har sin logiske forklaring, som Emma for sent indser, men da er Urban stadig kampklar. Det bliver en finale, som nok mere er hentet fra kioskhæfterne end fra dansk dagligdag anno dazumal. Med det forbehold holder historien, og Bødker formår også at overbevise om sin skildring af Christian IX’s hovedstad og dens mennesker.

Dog med et forbehold. Det kan ikke være rigtigt, at Emma bebrejder Urban, at han øder tiden på hæfterne om Sherlock Holmes. Han eksisterede på den tid blot som en skitse, og bar måske endnu navnet fra første udkast, Sherrinford Holmes. Først året efter så Sherlock dagens lys med ”En studie i rødt”. Sligt gør lidt ondt på gamle krimifans.

Trods den detalje: En læseværdig debut.