![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Rolf Boysen: Operation Tiberias. Gyldendal 2004. 326 sider, 275 kr. |
||||||
|
Boysen prøver i sin tredje spændingsroman kræfter med den internationale thriller. Han har udtænkt en djævelsk idé til en effektiv terroraktion, hvor blot bagmændenes trussel er nok til at sende rystelser gennem verdenssamfundet, ikke mindst Israel og USA. Boysen placerer truslens udgangspunkt i en nordsjællandsk idyl – og får læseren til at tro på, at det kunne være virkelighed. Det lykkes ham også at tegne en række overbevisende personer og at lægge tingene frem, så han uden at snyde kan servere sine chok præcist og effektivt, lige som han kan dreje plottet, netop som den skarpsindige læser troede at have gennemskuet det. Fantasien fejler heller ikke noget, når han skildrer, hvordan en intelligent eftersøgt kan forcere grænser og politiafspærringer på vej for at udføre sit skumle forsæt. Der er således adskillige grunde til at bruge en weekend på ”Operation Tiberias”. Det kan hævdes, at historien går en smule død i et for langtrukkent midterparti, men det skal ikke overskygge, at der her leveres en skrøne, der bider for alvor. Der er antagelig bunker af research bagved, men modsat de mange mislykkede forsøg i genren bruger denne roman alene det faktuelle stof som baggrund. Boysen fortaber sig ikke i forelæsninger, hverken om de politiske forhold, om mellemøstens fortvivlende historie eller om de tekniske muligheder. Mange danske forfatter har forsøgt sig i de senere år – kun Leif Davidsen og Jens Henrik Jensen har gjort det med held. Boysen når ikke helt op på siden af de to, men han er bestemt med i vognen. Anbefales.
|
||||||