Erik Juul Clausen: Faraos øje. Hovedland 2004. 398 sider, 298 kr.

Handlingen er henlagt til det østlige middelhavsområde ca. 1.500 år før vor tidsregning. Det er en dramatisk tid, som antydet i romanens undertitel Atlantis undergang og de ti plager. Læseren oplever eksplosionen på vulkanøen Santorini, der udslettede Kreta-imperiet – en naturkatastrofe, som måske blev inspirationen til myten om Atlantis. Videre føres handlingen til Egypten, hvor faraos vægring ved at lade det jødiske folk rejse hjem udløser de berømmelige ti plager. Historikere vil mene, at der ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem disse begivenheder, men det afskærer jo ikke en forfatter fra at fortælle noget andet.

I formen er det en detektivhistorie (eller rettere flere historier). Fortælleren er digteren Eusébo, der heldigt har bistået attende kong Minos i Knossos med undersøgelsen af flere sager. Kongen behøver bistand til opklaringen af to mord, der er begået i selve kongeborgen, endda med ypperstepræstinden fra slangegården som det ene offer. Og under opholdet i Egypten sættes Eusébo på en sag om tilsyneladende umulige tyverier fra stormænds klippegrave. Eusébo løser sine opgaver ved kløgtig efterforskning, men det er ikke ufarligt, for begge sager har politiske overtoner, og hans indsats skaffer ham magtfulde fjender.

Som det fremgår, er der tale om eventyr, kulørte eventyr. Men der er også megen kærlig fortælling om de antikke samfund, om byerne og om skikkene. Det stof doseres lejlighedsvis så omfattende, at den historiske krimi er i fare for at drukne. Det behøver nu ikke at genere læseren, for Juul Clausen sidder inde med stor viden, og han har den gode pædagogs talent for at levendegøre stoffet. Har man tid og interesse for antikken, er ”Faraos øje” et godt tilbud om mange fornøjelige timers underholdning.