Ole Clifford: Shahens elefant. People’s Press 2008. 430 sider, 299 kr.

Deniz Halmstrand er en begavet og køn advokatfuldmægtig. Hun er også kvik nok til at nære betydelig skepsis, da hun erfarer, at hun ifølge sin netop afdøde oldefars livsforsikring er arving til 50 mio. dollars. Han var oprindelig fra Iran, hvor han for et par menneskealdre siden indtog en betroet stilling ved shahens hof. Sine sidste mange år levede han som ludfattig flygtning i Danmark. På sit dødsleje havde han hvisket nogle uforståelig brokker til Deniz – drejede det sig om en formue?

Meddelelsen om arven får Deniz fra Mikkel Alvarsen, der med succes arbejder som konsulent for banker i Danmark og udlandet. Han er ekspert i at finde oplysninger om folk – han hacker sig ind i selv topsikrede databaser, og der ligger de informationer, som de berørte aldrig selv ville have givet. Det er en stor schweizisk bank, der har betroet ham opgaven – han skal blot sikre sig Deniz’s underskrift på, at hun frafalder ethvert yderligere krav mod banken. Den får han, og så skulle sagen være ordnet.

Deniz og Mikkel er imidlertid blevet nysgerrige. De finder de få spor – og begynder at tyde både dem og den døde oldefars sidste ord. Efterforskningen leder Mikkel frem  til en nummerkonto i den schweiziske bank, og Mikkel kan aflæse saldoen – godt 1,3 mia. dollars! Dermed truer Mikkel imidlertid en formidabel modstander, nemlig bankens generaldirektør Louis Le Fevre. Han har planlagt at bruge den ”døde” kontos indestående til indskud i et ambitiøst projekt i Bulgarien, som han har engageret sig i sammen med tre nyrige folk derfra. Bulgarerne søger både prestige, magt og mulighed for at hvidvaske store pengebeløb, som de ikke er kommet helt redeligt til.

Romanen udvikler sig i to historier – dels om Mikkels efterforskning og bankdirektørens reaktion, dels om det bulgarske projekt, der efter en konfrontation med russiske oligarkers interesser ender i en katastrofe. Det bliver hæsblæsende og kulørt, om end en del drukner i begejstret udredning af datateknikkens tilsyneladende ubegrænsede muligheder for både det ene og det andet. Her er i al fald en lidt ældre læser hægtet af.

Som i sine to forudgående romaner mestrer Ole Clifford at sætte speederen i bund, så man hele tiden må sluge lige et kapitel til. Fantasien er måske ikke helt så overvældende denne gang, og der står ikke store, eksistentielle spørgsmål på dagsordenen – selv om man godt nok efter endt læsning er grundigt belært om den internationale finansverdens uhumskheder – man ville ikke bryde sig om, at ens dreng legede med en bankdirektørs søn.

Er man til god, gammeldags knaldroman med dobbelt skrue og uden dybsindige dikkedarer, er ”Shahens elefant” et fremragende tilbud.