Christian Dalsgaard: Tolk. Lindhardt & Ringhof 2008. 271 sider, 299 kr.

Bagsideteksten lover, at der er tale om ”både en kærlighedsroman, en psykologisk thriller og en filosofisk roman”. Det holder ikke helt. Kærligheden og overvejelserne om ”identitet, religion og skyld” findes, og et vist thrillerelement er der også, men det fylder ikke meget. Stort set er uhyggen koncentreret i én makaber scene, som så også er den, der citeres på samme bagside. Der er lige ved at være tale om en dubiøs markedsføring.

Historien fortælles af Jonasz Kowalczyk, der som niårig kom til Danmark fra Polen. Nu er han en mand sidst i 30’erne, der ernærer sig som tolk, især når politiet skal afhøre polsktalende mistænkte og vidner, og når sagerne kommer for retten. Jonasz er på mange måder en venlig mand. Han tager sig af en psykotisk student, som han tilfældigt møder – og det bliver katastrofalt for studenten. Han vil også hjælpe den smukke Aga, der er gift med en voldelig og kriminel polsk mand, og så begynder det at blive kompliceret, da Jonasz både skal agere som politiets neutrale tolk, når polakken afhøres, og samtidig via Aga rodes mere og mere ind i den kriminelle sag, der drejer sig om omfattende indsmugling af cigaretter. Efterforskningen styres af en neurotisk politimand, og det gør ikke tingene nemmere.

Jonasz er en fængslende person, men man forstår ikke helt den splittelse i hans karakter, der fører ham ud i adskillige selvmodsigende relationer. Der er nogle antydninger i form af triste billeder fra hans tidlige barndom i Polen, men hvis de svigt, han dengang oplevede, skal være en forklaring, er det godt nok en meget firkantet psykologi.

Spænding i traditionel forstand er der ikke tale om. Tingene udvikler sig ved egen inerti i Jonasz’ liv – og måske kan han ved historiens slutning begynde at træde i karakter.  

Læseren sidder tilbage med et lidt forvirret ”nå”.