Henrik Desmond : Den udvalgte. Politikens Forlag 2007. 297 sider, 149 kr.

Romanen er første bind i en ny serie, der skal byde på den rene spænding. Et tilbud til læsere, der har fået nok af femikrimier, men stadig elsker højt tempo, lavt lir og gedigne overraskelser. Forfatternavnet er et pseudonym, der er fælles for flere unavngivne forfattere, nye som prøvede.

Alt det oplyses i forlagscirkulæret. Og det spinder jo løfterigt. Historien handler om 32-årige Morten, der har studeret lidt af hvert, og som efterhånden har fået stykket det sammen til en akademisk grad, men han aner ikke, hvad han vil og kan bruge den til. Han fanges imidlertid af en beskeden annonce fra den nystartede virksomhed ”Plan B”. Morten kommer til et floromvundet ansættelsesinterview, og sære ting begynder at ske omkring ham, efterhånden også truende ting. Hans hjem ransages, hans mor får uventet stillet en dødelig kræftdiagnose, der bliver sat ild til det sommerhus, som han og romanens heltinde søger tilflugt i, etc. Han fatter ingenting, men han bruger sine talenter. Morten tror ikke på enkle, lineære årsagsforklaringer. Søger man kun dem, afskærer man hele den irrationelle del af virkeligheden. I stedet spejder han efter mønstre og strukturer – og det hjælper ham på vej.

Der bydes på en del rå, kontant spænding, en original, overraskende opklaring og et effektivt tempo. Den filosofiske overbygning er ikke værd at skrive hjem om, og løftet om ”lavt lir” indfries kun delvis med de køligt kliniske beskrivelser af Mortens sex-liv. Hvad ”Plan B” er værd får vise sig i kommende bind. En vis skepsis lurer, når det oplyses, at virksomheden skal dæmme op for en farlig udvikling: Det er horderne fra øst, der er kommet til vesten. Trafficking, cyberkriminalitet, narkosmugling, you name it. Mens de folkevalgte politikere diskuterer overvågningssamfund og de kriminelles rettigheder, smuldrer hele grundlaget for retssamfundet under dem, uden at de opdager det. … Der er nødvendigt at ændre spillereglerne, når de andre alligevel ikke følger dem. Det kunne en Dick Cheney ikke have sagt mere ubehageligt (selv om han måske ville have været mere nervøs for horder sydfra!)

Ikke det store drøn, men romanen kan da smutte med, hvis man savner uforpligtende, med spændende læsning til en weekend med gråt og trist vejr.