Debutant-diplom til Martin Jensen. Tale den 12. maj 2000.

1999 bød på en halv snes danske debutanter eller genredebutanter inden for spændingsgenren. Der er flere, der kunne fortjene at blive fremhævet. Det danske Kriminalakademis jury har valgt at give sit debutantdiplom til Martin Jensen. Han havde tidligere skrevet en enkelt historisk roman, da han for første gang betrådt krimiens land med “Eske Litle. Byfoged i Assens”. Martin Jensen beretter roligt og nøgternt om voldsomme begivenheder for knap 700 år siden. Det sker i et lidt gammelmodigt sprog, der står godt til handlingen.

Hovedpersonen er byfogeden - d. v. s. kongemagtens repræsentant - i den lille provinsflække Assens. Det foregår i 1330, en turbulent tid i Danmarks historie, der dengang - som i de følgende adskillige århundreder - handlede om, hvorvidt Danmark skulle være et fyrstedømme inden for den stortyske sammenhæng eller et selvstændigt rige. Så højtravende ting optager imidlertid ikke hverdagen i Assens. Fynsland er taget i brugeligt pant af den tyske grev Gert, men selv om byfoged Eske Litle er indsat af kong Christoffer den Anden, får han mulighed for at fortsætte i embedet, nu som grevens repræsentant. Det er ikke kollaboration, datidens loyalitetsbegreb var ikke knyttet til national identitet, men snarere til det nære samfund og til bestemte personer.

Plottet drejer sig om mordet på en slesvigsk købmand. Der er flere muligheder. Han kan have fungeret som bud eller agent i det kryptiske politiske spil mellem kongen og greven. Han kan også simpelthen være myrdet af en lokal handelsmand, der har set sin markedsandel truet. Eske Littles efterforskning er prekær - der er på begge fronter stærke kræfter imod ham. Løsningen skal naturligvis ikke røbes her. Blot er det næppe helt overraskende, at vi - som i de moderne, desillusionerede agenthistorier - må nøjes med at få fat i de gorillaer, der udførte udåden. - Bagmanden går fri.

Martin Jensen beskriver interessant, hvorledes en undersøgelse af et mord kan tænkes at have forløbet dengang, uden de tekniske hjælpemidler, som kendes i dag. Det gælder ikke mindst undersøgelsen af den dræbte, der turde være danmarkshistoriens første tilløb til en obduktion. En i datiden syndig handling, men lykkeligvis arbejder Eske tæt sammen med præsten, der kan tilsikre bartskæreren fuld absolution.

Det er en helt igennem hyggelig og underholdende historie, og det er løfterigt, at romanen udgives som den første i en serie - bind to er på trapperne. Den hedder “Helligåndens gæster” og er som krimi nok en tak bedre endnu, fordi der her for alvor lægges spor ud: Små fortalelser, andre muligheder som i første omgang overses og reelle indicier, der smukt skjules i lidet påfaldende bisætninger. Der er også masser af vildspor. Personer, der farer med løgn, fordi de har helt andre hemmeligheder at vogte på.

Det er en sand lise at læse kriminalromaner, hvor plottet ikke fortaber sig i gemene manipulationer mellem storkapital og korrupte politikere, og hvor der nok er en social bevidsthed, men intet socialrealistisk klynkeri. I de to historiske krimier er det lige ud ad landevejen: Nogle mistænkte, der helt personligt har et mere eller mindre troværdigt motiv til en forbrydelse, som de måske og måske ikke har begået. Og så en til, der har det afgørende motiv. Personerne i romanerne er ganske normale mennesker, der “ikke interesserer sig for andres øl end deres eget” for nu at bruge en zünftig sætning fra den seneste roman.

I mellem de to krimier har Martin Jensen høstet andre roser: Han vandt trediepræmien i Gyldendals konkurrence om en middelalderroman. Den har jeg ikke nået at læse, men det er efter anmeldelserne at dømme en grum skildring af tilværelsen for en kvinde, der af bitter nød har valgt livet som prostitueret hos en af datidens lejehære. Der er tale om den samme Trund, som vi i Assens-romanerne møder som Eske Litles elskerinde - udstødt af det pæne samfund, men måske på vej til at etablere en position via sit venskab med Eskes førstemand og dennes fagre hustru.

I dag er det Eske Litle vi har ønsket at fremhæve. Det er en glæde at overrække akademiets diplom til Martin Jensen.